Her er en ny akkord, som vi skal bruge til melodierne i denne lektion. Brug forklaringen i fig. 1-2, hvis du undrer dig over, hvordan du skal spille den. Hvordan den benævnes? Jo enten siger vi ”A7” eller ”A septim”.

Øvelse 2 – 4

Her skal du spille A7 akkorden som fingerspil, på samme måde som du gjorde med D og Em akkorderne i de forrige øvelser.

Tre akkordtyper

Nu har du lært tre hovedgrupper af akkorder: D som kaldes en dur akkord, Em som kaldes en mol akkord og til sidst A7 som kaldes en dominant akkord.

I øvelse 2-5 kan du lægge mærke til, hvordan dominant-akkorden leder tilbage til grundakkorden eller tonika, som den hedder. I dette tilfælde A7 til D.

Øvelse 2 – 5