Det som kendetegner mange af de guitarister, som har haft størst indflydelse på guitarens udvikling er, at de har været kreative. Det har nødvendigvis ikke været store instrumentalister, men musikere som har brugt deres evner til fulde. Kreativitet er inspirationen, som giver musikken liv, og er derfor meget vigtig.

Musik er et sprog. Man behøver ikke at være professor i sprog for at have noget klogt at sige på samme måde behøver man ikke at kunne alle slags teknikker og musikteorier for at kunne give musikken liv og mening. Min påstand er, at det som skiller god og dårlig musik, er graden af inspiration. Tekniske færdigheder behøver ikke at have nogen betydning for om noget er godt eller dårligt. Man behøver ikke at være bevandret i forskellige sprog eller litteratur, for at kunne føre en meningsfyldt samtale. Det som er vigtigt for at blive hørt er indlevelse og engagement.

Så når du nu skal lære at spille guitar; læg dit fokus på hvad du kan, og hvad du gør med det du kan, i stedet for at fokusere på alt det du ikke kan. Guitaren er et fantastisk alsidigt instrument, som tillader dig at komme i gang med at spille musik helt fra starten af. Øvelserne i dette kursus er lavet for at give dig grundlæggende færdigheder på guitaren, som så kan overføres til de sange du selv kan li’ og ønsker at spille. Bare ved at kunne nogle få akkorder kan du spille et hav af sange. Ved at tilføje lidt indlevelse og inspiration kan det hurtigt blive til smukt musik!